Begravelseshjælp - takster 2021
Har man ret til dansk sygesikring, har ens pårørende også ret til begravelseshjælp, når man dør. Hvor meget man kan få udbetalt i begravelseshjælp via Udbetaling Danmark afhænger af, om den afdøde efterlader sig en formue. Almindeligt inventar er ikke en del i regnestykket. Når et bo skal gøres op, ser man på kontanter, obligationer, genstande som reelt kan omsættes til kontanter, samt f.eks. fast ejendom.
-
Børn under 18 år - begravelseshjælpen er altid på kr. 9.750,-
-
Voksne over 18 år - begravelseshjælpen kan højst udgøre kr. 11.650,-
Er personen født før d. 1. april 1957, er hjælpen altid på mindst kr. 1.050,- Er man født efter denne dato, er det udelukkende den afdødes formue (penge, pension, smykker og ejendom), der afgør, hvor meget der kan udbetales i begravelseshjælp. Afgørelsen sker i skifteretten efter den endelige skifteretsattest er udfærdiget
-
Hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle eller børn under 18 år, og der ansøges om den højeste sats, må ægtefællernes samlede formue højst udgøre kr. 38.950,-, for at man kan få det maksimale beløb. Fra denne grænse beskæres hjælpen og falder helt bort, ved en formue på over kr. 50.600,-
-
Hvis afdøde var enlig/ugift og uden børn under 18 år, og der ansøges om den højeste sats, må den afdødes formue højst være på kr. 19.550,- for at få det maksimale beløb i begravelseshjælp. Fra denne grænse nedsættes hjælpen, og den falder helt bort ved en formue på over kr. 31.200,-
Du er altid velkommen til at kontakte os for yderligere information omkring begravelseshjælp.