Tanker om liv, død, begravelse og bisættelse

Af Bedemand Søren Boudigaard

Også livet kommer til sin afslutning. Det er der ingen af os, der kan forudsige, men vi bør hver især gøre os tanker om, hvad der skal ske, når den tid kommer – og det gør den jo for os alle sammen – tanker der kan lette de nærmeste i en svær tid og fritage dem for valg, som vi måske selv burde træffe.

Døden undgår vi jo ikke, selvom vi alle ønsker et langt og godt liv på denne jord. Jeg tror, det er vigtigt for at få et godt liv, at man er afklaret med sit eget liv og døden. I dag er døden ikke så stort et tabu som tidligere. Mange snakker om døden i dag – nok på en lidt mere diskret måde end andre af livets forhold. Det er noget, man bør tale med sin nærmeste familie om.

Man kan kontakte præsten i sognet, som man jo altid kan tale med om dødsfald og begravelse. Gå en tur på kirkegården og få en snak med graveren eller kirkegårdslederen, om de muligheder der er omkring valg af gravsted. Man kan også altid kontakte bedemanden, som står til rådighed døgnet rundt med råd og vejledning. Hos alle bedemænd, der er tilsluttet brancheforeningen Danske Bedemænd, kan man gratis få udleveret folderen ”Min Sidste Vilje”. Her kan du skrive dine ønsker ned, hvad der skal ske netop ved din egen begravelse – og ikke stille de efterladte i tvivl.

Samfundsudviklingen har gjort, at tingene i dag er mere komplicerede, end de var tidligere. Der er mange flere ting, man skal tage stilling til. Ønsker man at blive kistebegravet eller urnebegravet? Ønsker man at blive begravet i plæne, eller skal det være et gravsted?
Ønsker man et anonymt gravsted, eller skal det være et gravsted med mindeplade eller gravsten?

Jeg tror, det er meget vigtigt for de efterladte, at man har et sted, man kan gå hen for at mindes den afdøde. Vi skal jo tænke på vores efterkommere. Hvis man kigger tilbage i historien, har vi altid begravet vores afdøde og sat mindesmærker. Det tror jeg, vi skal blive ved med.

Man har også mulighed for at lave sin egen Begravelsesopsparing. Opsparingsordningen hedder Elysium og kan aftales hos alle bedemænd, der er tilsluttet Brancheorganisationen Danske Bedemænd. Man kan indbetale det beløb, der svarer til begravelsesudgifterne –dog højst 35.000 kr. Det indbetalte beløb tilskrives bonus. Bonustilskrivningen er skattefri. Opsparingen i Elysium sker på en spærret konto og holdes udenfor beregning af personlige tillæg fra kommunen (i henhold til pensionslovgivningen) som f.eks. hjemmehjælp, boligsikring og andre offentlig ydelser/tilskud.

Hos alle bedemænd, der er tilsluttet Brancheforeningen Danske Bedemænd, kan man gratis få udleveret materiale om Elysium Begravelsesopsparing.

Læs mere om ”Min sidste vilje” og "Elysium Begravelsesopsparing" her på Boudigaard.dk.

VI SVARER HELE DØGNET, TLF 97 52 08 98
Din bestilling
Din bestilling
Kontakt os

Navn:

Telefon:

E-mail:

Jeg vil gerne kontaktes via


OM OS

Boudigaard Begravelse er behjælpelig med rådgivning og assistance ved dødsfald, begravelse og kremering. Vi driver en nutidig forretning, hvor kvalitet og seriøsitet er sat i højsæde.

Læs mere >

VORES ADRESSER

Vestergade 14 i 7800 Skive
Tlf.: 97 52 08 98 I
Søndergade 1 i 7830 vinderup
Tlf.: 97 44 23 32 I
© Copyright 2018 af Boudigaard Begravelse. Hjemmeside af NNON og Dynamic-it. All rights Reserved.
Læs vores Persondatapolitik her

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, accepterer du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her