Livets afslutning er svær..

Indlæg i PS Avisen 21. juni 2016

Intet varer evigt!

For mange mennesker kan det være svært at tale om, og tænke på døden. Vi ved alle det er uundgåeligt, men vender os nok aldrig helt til tanken. Alligevel bør vi tage stilling til, hvad der skal ske, når den dag kommer, vi skal herfra.

Det bør vi gøre både for vores egen skyld, og ikke mindst for vores families skyld. Jeg tror, det er vigtigt, ligesom i andre af livets forhold, at man tager stilling.

Vi har rigtig mange der kommer her i forretningen, og beder om folderen ”Min Sidste Vilje”, hvor man kan skrive sine ønsker ned.

Man får selv et eksemplar, og vi opbevarer så en genpart her i forretningen, som vi også registrerer i et centralt register. Jeg synes også, det er værd at tænke over, at alle soldater, der bliver udsendt, bliver bedt om at skrive deres ønsker ned. Jeg har fået fortalt, at det kan få fatale følger, hvis man i en presset situation ikke har afklaret hvad man vil, hvis det går galt.

Man skal tage sig god tid, og få tingene snakket igennem, og så få det skrevet ned.

Vi kan mærke på alle, der kommer her i forretningen og har fået lavet ”Min sidste Vilje”, at det giver en vis ro, når men endelig har taget sig sammen, og fået det gjort. Vi tager gerne en snak her i forretningen, og kommer også gerne på besøg i hjemmet, og står altid til rådighed med råd og vejledning.

Det er også en rigtig god ide, at tage en snak med præsten i sit sogn. Gå en tur på kirkegården, og få en snak, enten med graveren eller kirkegårdslederen.

Samfundsudviklingen har gjort, at tingene i dag er mere komplicerede, end de var tidligere. Både fordi vi bor mere spredte, og der er mange familier der bliver opløst enten pga. dødsfald eller skilsmisse.

Der er mange flere ting man skal tage stilling til:

Ønsker man at blive kistebegravet, urnebegravet, mange vælger også at få asken sænket i havet.

Ønsker man at blive begravet i fællesplæne enten anonym eller med sten, eller skal der være et egentlig gravsted.

Jeg tror det er vigtigt for de efterladte, at man har et sted at gå hen for at mindes den afdøde. Hvis man kigger tilbage i historien, så har vi jo altid begravet vores afdøde og har rejst monumenter eller mindesmærker. Og det tror jeg, vi skal blive ved med, og det er der jo nok også en mening med.

Man har også mulighed for at forudbetale sin egen begravelse eller bisættelse. Ordningen kalder vi Elysium, som laves i gennem alle bedemænd, der er medlemmer af brancheorganisationen Danske Bedemænd. Man kan indbetale det beløb, der svarer til begravelsesudgifter, dog højst op til kr. 35.000,00.

Opsparingen sker på en spærret konto, og beløbet er øremærket til begravelsesudgifter. Det indbetalte beløb holdes uden for beregning af personlige tillæg fra kommunen, i henhold til pensionsbeskatningsloven, som f.eks. boligsikring og andre offentlige ydelser og tilskud.

Intet varer evigt.

Også livet kommer til sin afslutning.

Men enhver bør gøre sig tanker om, hvad der skal ske, når den tid kommer.

Livets afslutning er svært at forberede, vi ved heldigvis ikke, hvornår det sker. Men det er vigtig, ligesom i alle andre af livets forhold, at man tager stilling til, hvad der skal se, når den dag kommer. Vi ønsker alle et godt og langt liv, det kan der vel ikke herske tvivl om.

Men man kan måske få et bedre og mere afklaret liv, hvis man også har taget stilling til, hvad der skal ske, når den dag kommer, vi skal væk herfra.

Bedemand Søren Boudigaard

VI SVARER HELE DØGNET, TLF 97 52 08 98
Din bestilling
Din bestilling
Kontakt os

Navn:

Telefon:

E-mail:

Jeg vil gerne kontaktes via


OM OS

Boudigaard Begravelse er behjælpelig med rådgivning og assistance ved dødsfald, begravelse og kremering. Vi driver en nutidig forretning, hvor kvalitet og seriøsitet er sat i højsæde.

Læs mere >

VORES ADRESSER

Vestergade 14 i 7800 Skive
Tlf.: 97 52 08 98 I
Søndergade 1 i 7830 vinderup
Tlf.: 97 44 23 32 I
© Copyright 2018 af Boudigaard Begravelse. Hjemmeside af NNON og Dynamic-it. All rights Reserved.
Læs vores Persondatapolitik her

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, accepterer du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her