Mens tid er - bedemandens tanker

Af Bedemand Søren Boudigaard

Tiden er jo et stort emne – et emne der sætter gang i de små grå, for hvad er det egentlig for noget med den tid? Der er kvalitetstid – der er god tid – der er dårlig tid – der er sengetid og meget meget mere.

Tiden er der jo – den kommer – den går. Man hører ofte nogen sige – jeg skal bare have tiden til at gå. Det synes jeg er noget forfærdelig sludder. Man skal ikke have tiden til at gå – man skal bruge tiden, og man skal bruge livet. Jeg har engang set et citat som lyder: "Livet er ikke et bæger der skal tømmes, men et bæger der skal fyldes". Når vi nu en gang har fået lov til at leve på denne jord, skal vi da også bruge livet – og gerne bruge det fornuftigt. Vi må godt sætte vores små fingeraftryk. Men det hele er jo ikke så ligetil. 

Jeg vil godt starte med at læse en tekst op, som jeg synes er tankevækkende.
I har sikkert hørt den før.

Alting har en tid, for alt hvad der sker under Himlen er der et tidspunkt.
En tid til at fødes, en tid til at dø.
En tid til at plante, en tid til at rydde.
En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede.
En tid til at rive ned, en tid til at bygge op.
En tid til at græde, en tid til at le.
En tid til at holde klage, en tid til at danse.
En tid til at sprede sten, en tid til at samle sten.
En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne.
En tid til at opsøge, en tid til at miste.
En tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort.
En tid til at rive itu, en tid til at sy sammen.
En tid til at tie, en tid til at tale sammen.
En tid til at elske, en tid til at hade.
En tid til krig, en tid til fred.

 

Det er jo en ordentlig smøre, men det er en tekst, jeg altid har sat stor pris på. Jeg synes, den fortæller rigtig meget og fortæller, at livet er ikke så enkelt endda. Det er godt at give plads til det hele. Der er jo ingenting, der er sort og hvidt. Det er godt at se tingene og livet i et større perspektiv engang imellem. Vi kan ikke ret meget alene, og det er godt at dele glæder og sorger med andre.

Tiden er jo en mærkelig størrelse. Tiden gør noget ved os. En time kan være lang tid – et år kan være lang tid – og samtidig er det ingen tid. Man siger tiden læger alle sår – det mener jeg nu ikke, man kan sige. Vi bliver hele tiden ældre, hvis altså vi får lov til at leve. Vi får en masse erfaringer – vi bliver ikke nødvendigvis klogere, men vi bliver klogere på livet.
Vi bliver mere afklaret på en masse områder. Der er egentlig mange ting, der løser sig selv, hvis bare man tager sig tid. Ting tar´ tid. Det er vist et udtryk, der stammer her fra Jylland.

Da Anneth blev erklæret uhelbredelig syg, var jeg så dum at spørge – jamen hvor lang tid har hun så tilbage? Lægen svarede måske et år – hun døde efter et halvt år. Så bliver tingene virkelig sat i perspektiv, og man får noget at tænke over. Det tror man ikke, man kan klare – men det kan man, for det er man jo nødt til.

Det var en hård tid, og hvor mærkelig det end lyder, ikke en god tid – men en indholdelsesrig tid. Der drejer det sig bare om at få så meget ud af tiden som muligt og være så meget sammen som muligt. Man kommer virkelig tæt på hinanden. Det var virkelig hårdt – livet forandres fuldstændig. Man bliver simpelthen rykket midt over.

Alt er anderledes, når man pludselig er alene. Man savner de ting, man var enige om, men også de ting man var uenige om –  altså det ping pong man har i et ægteskab. Et hjem uden en kvinde er jo simpelthen kedelig. Bare et kig i køleskabet – kedeligt, i vasketøjskuven – der er bare hvide skjorter og hvide underbukser, på toilettet – barbergrej m.m.

Men tiden gør jo noget ved en – lige så stille lander man på benene igen og finder ud af det. Mit held har så været, at jeg har været så utolig heldig, at jeg har mødt Hanne, og vi har det fantastisk godt sammen. Jeg troede ikke man kunne blive forelsket igen – men det det kan man altså.

Det får mig så til at sige, at man skal være utrolig glad for, at man har hinanden og huske at sætte pris på det. Det kan man nok godt glemme i hverdagen. Pas på med det! Der var engang en klog mand, der altid sagde – Har du husket at give din kone et kys i dag? Tænk lige over det!

Jeg vil også gerne sige her, at lige som man skal tage stilling til mange ting i livet, skal man også tage stilling til døden. Døden undgår vi jo ikke. På et eller andet tidspunkt får vi et prik på skulderen, og så er det vores tur. Selvom døden er uundgåelig, bliver vi aldrig helt fortrolige med den. Det er noget mærkelig noget, når et liv er slut.

Jeg tror det er vigtigt, at man får snakket med sin ægtefælle og sine børn om, hvad der skal ske, når vi dør. Skal man begraves eller kremeres – hvilken kirkegård – hvilken for gravsted. Der er rigtig mange ting, der skal tages stilling til, og jeg tror det er vigtigt, man får snakket om disse ting – ikke mindst for familiens skyld. Det kan være svært, når der sker dødsfald i familien. Nogle gange sker det jo pludseligt. Selvom mange tror de er forberedte, så er de det ikke. Der er mange ting, der skal besluttes – og faktisk inden for ret kort tid. Det kan være meget svært.

Men i hvert fald.
Intet varer evigt – også livet kommer til sin afslutning
Men enhver bør gøre sig tanker om hvad der skal ske – når den tid kommer.

Digt af Johannes Møllehave.

Efterår, eftertanke, efterløn
Jeg elsker oktober og efterår,
med alle der farver træerne får
for siden at kaste farverne væk
og stå som tegnet med tusch og blæk
Hør skovens efterårshjerte banke,
Efterår, efterår – eftertanke.

Cyklister i flokke når dagen gryer
med hænder på kølige cykelstyr
hvor eftertanken er sval og skøn
Kalenderens gavmilde efterløn
Pedaler trædes af alle kræfter.
Det er efterår: tid til at tænke efter.

Som egernet samler nød på nød
skal brændet stables til pejsens glød
At sidde i ly og at sidde i læ
med duft af det brændende birketræ
i ildskæret lyser øjnene blanke
efterår, efterår – eftertanke.

Oktober som varsler vinteren ind.
Oktober med norden- og søndenvind
Oktober som pust fra et underbid.
Snart omstilles uret til vintertid
nu udskiftes skovens garderober
og træ-silhuetterne skriver Oktober.

Snart slutter tiden sin almanak.
Hvad er det der lyder om ordet tak?
det er selve naturens aftenbøn
naturen er kommet på efterløn
vinden kærtegner hestens manke
Efterår, efterår – eftertanke.

VI SVARER HELE DØGNET, TLF 97 52 08 98
Din bestilling
Din bestilling
Kontakt os

Navn:

Telefon:

E-mail:

Jeg vil gerne kontaktes via


OM OS

Boudigaard Begravelse er behjælpelig med rådgivning og assistance ved dødsfald, begravelse og kremering. Vi driver en nutidig forretning, hvor kvalitet og seriøsitet er sat i højsæde.

Læs mere >

VORES ADRESSER

Vestergade 14 i 7800 Skive
Tlf.: 97 52 08 98 I
Søndergade 1 i 7830 vinderup
Tlf.: 97 44 23 32 I
© Copyright 2018 af Boudigaard Begravelse. Hjemmeside af NNON og Dynamic-it. All rights Reserved.
Læs vores Persondatapolitik her

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, accepterer du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her