Af Søren Toft, Skive

Sommeren i Danmark byder på mange oplevelser af forskellig art. En af de mere finurlige fandt sted i weekenden d 9. – 10. juni 2007, ved Harrevig i det skønne Salling. Selvom sommeren i år jo ikke har været noget, der kunne skrives tykke bøger om – ja, så var denne weekend i juni som bestilt – tør og meget varm. Her var den lokale Volvo-klub i Salling arrangør af et træf for Volvo-entusiaster fra nær og fjern. Der var virkelig tale om entusiaster af den hårde slags. Rækker af blankpolerede biler, omkring 100 stk. - i forskellige modeller og årgange, var repræsenteret. Her gjaldt det ikke om at have den flotteste bil med mest krom på – nej, bare Volvo-mærket på fronthjelmen var til stede, var man mere end velkommen til at vise ”dyret” frem. Træffet var i år besøgt af ca. 200 mennesker.

Nogle uger forinden kontaktede arrangørerne mig, da de mente, at vores Volvo-rustvogn fra 2003 fint kunne passe ind i træffets udstilling for specialbyggede Volvo-biler. Og sådan blev det – selvom man godt kunne have sine betænkeligheder om, hvorvidt de mennesker, som besøgte udstillingen, kunne se ”fornuften” i at være til stede med en rustvogn på en fodboldbane med fadøl og folk i kaptræsko.
 
Betænkelighederne blev gjort til skamme, for godt nok blev der kigget en del, da jeg trillede ind i manegen – men hvor var folk dog interesserede i at komme helt tæt på. En god dialog var der pludselig omkring det at være bedemand og begravelsesbranchen i det hele taget. Der var selvfølgelig også bare lige dem, der skulle vide, hvor mange hestekræfter, der var under hjelmen – og så håbede de ikke at komme op og køre foreløbig! ”På gensyn” blev der heller ikke sagt, da de gik – men nærmere tak for snakken!

Den lidt humoristiske stemning, der var omkring bilen, blev dog også væsentlig forstærket, da der ved siden af var parkeret en Volvo-rustvogn af noget ældre dato – men fint, for her kunne udviklingen i design virkelig ses - fra dengang og til nu!

De to gutter, som var ankommet med den noget ældre rustvogn, var et par spøjse fyre. Den ene var noget skidt gående og havde derfor sin trehjulede el-knallert stående på en trailer, der var spændt efter. Skulle det så gå helt galt, havde han sin rullestol med inde i kisterummet. Her et par idéer til bedemænd, der ikke ved, hvad bilen skal bruges til efter endt arbejdsliv...

Men snakken gik det meste af eftermiddagen, og efter nogle timer var det tid at vende næsen mod Skive igen – en oplevelse rigere – og efter samtidig at have fået løst lidt op for den mystiske verden, som mange tror, en bedemand færdes i.