Kalender 2018

19. januar 2024 | kalender

”Jeg tror, at det med at føle sig ældre eller gammel handler om energi.
Energien er alfa og omega. I det øjeblik, du føler, at den svækkes, begynder du at føle dig  svækket. Indtil da er man jo den samme.”
Energi og livsmod: Citat fra Anne Linnets bog ”Livsmodig”

Jeg har tænkt meget over den tekst.
Ligesom vi i dagligdagen har brug for energi til at holde det hele i gang, så har vi mennesker også brug for energi til at få kroppen til at fungere fysisk, og ikke mindst har kroppen også brug for energi og overskud til at fungere som de mennesker vi er.

I år har fotograf, Flemming Worm og jeg været på tur rundt i det jyske og taget billeder af højspændingsmaster og elmaster.
Det har jeg længe haft lyst til, selvom det måske lyder lidt  kedeligt, men det har faktisk været utroligt spændende. Når man bevæger sig ud på landevejene, kan man jo ikke undgå at se mange af de master, der trækker lange linjer i alle retninger overalt i Danmark.
Der kommer strøm ind fra Norge og Sverige, som bliver fordelt rundt i Danmark. En linje går hele vejen ned gennem Jylland og fortsætter til Tyskland.

Jeg synes faktisk, de er meget spændende at se på, og samtidig står de der som skulpturer i landskabet, fascinerende og smukke. De sørger for, at vi får livsvigtig energi. Og vi er jo ingenting uden energi.

Det er samtidig en hyldest til min svigerfar, Gunnar Bielefeldt, som i dag er 92 år, men stadig meget frisk. Hans firma har rejst masser af master gennem årene, primært i Vendsyssel. Det har været en stor del af hans liv, og det har stadigvæk hans store interesse. Det har været spændende at høre om og har inspireret mig til at vælge dette tema netop i år.

Med venlig hilsen
Birgitte, Søren og Søren

.