Få det sidste ord med på vejen
Hjælp dine pårørende – så de kun behøver at forholde sig til tabet af dig
Når du en dag dør, skal der sættes mange praktiske ting i gang, og det kommer ofte bag på dine efterladte. Vi kan som bedemænd selvfølgelig støtte og hjælpe med meget, men det er en stor hjælp, hvis du selv har gjort dig nogle tanker om, hvad der skal ske.
Vil du fx begraves eller brændes? Skal ceremonien foregå i en kirke, og vil du måske bagefter stedes til hvile under en stor bøg på en skovgravplads? Med ’Min sidste vilje’ kan du gøre det hele lidt nemmere for dem, der står tilbage.
Indrømmet! Det kan være svært at forholde sig til sin egen død. Specielt hvis du er sund og rask. Alligevel er det vores erfaring, at øvelsen er berigende for enhver. Flere siger ligefrem, at de bliver bedre til at leve, når de aktivt forholder sig til, at livet vil få en afslutning før eller siden. Det er naturlov!
OBS. Tag også gerne stilling til den digitale arv efter dig, så fx din profil på de sociale medier lukkes ned. Hvorfor det er en god idé, kan du læse mere om her.
Du har 3 muligheder:
Du kan både udfylde ’Min sidste vilje’ online til opbevaring i offentligt regi (husk at være klar med NemID) og downloade ’Min sidste vilje’ for udfyldelse og print til egen opbevaring. Alternativt kan du kigge ind til os og få et eksemplar.